Forside

Vi sælger kød fra fritgående dyr på den skønneste lille gård i Sorø. Gården ligger tæt på vandtårnet og motorvejen. Vi har overtaget gården Lysten 1/9-2021. Alt skal bygges op fra bunden, og det giver os mulighed for at forme gården til det dejligste sted. Vi vil skabe dyrevelfærd i særklasse, holde fokus på de mest klimavenlige løsninger og gøre alt økologisk. Vi er i gang med at omlægge jorden og efterfølgende dyrene til økologi. 

Vi har 17 hektar jord, hvor af de 13 er folde med græs, kløver og urter som dyrene spiser. På de sidste 4 hektar dyrker vi foder til vores grise. Det er både byg og en blanding af byg og ærter som høstes hele, til grisefoder. Ærterne binder det frie kvælstof i luften og gøder jorden, så det ikke er nødvendigt at tilføre gødning.

Alle vores dyr har masser af plads. Det gælder både køer, grise, heste og ænder. Dyrene går ude hele året med adgang til deres hytter. De lever hele deres liv udendørs. 

Vi har på nuværende tidspunkt 10 kødkvæg gående. Vores kalve går med deres mødre indtil de er 7-8 måneder. 

Vi har 6 søer og en orne, samt deres smågrise. Vores smågrise går på friland med deres mor indtil de er 10 uger, hvorefter de fravænnes og flyttes til deres egen fold. Her leger de med deres søskende til den dag, de skal slagtes. Vi transporterer selv til en lokal slagter. Det skaber mindre transporttid og mindre stress hos dyrene

Vi har også ænder, som slagtes op til jul.

Privat har vi 4 heste og 3 katte.  

Følg os på VoresLilleGård I/S på Facebook og Instagram eller se mere om mulighederne i Shoppen.

Forside produkter